Om RBGB

Om os

Dansk BloddonorBiobank (DBB) indsamler og opbevarer blodprøver fra bloddonorer, der har sagt ja til at deltage i forskningsprojektet ”Det Danske Bloddonorstudie”(DBDS). Biobanken består af restblodprøver som i forvejen tages i forbindelsen med bloddonation. Ved inklusion i studiet gemmes der en fuldblodsprøve hvor fra der oprenses DNA til udvidede genetiske analyser på (Infinium® Global Screening Array (GSA), Illumina). Der gemmes en plasma-prøve både ved inklusionen og hver gang deltagere giver blod (såkaldte forløbsprøver). Forløbsprøverne gør det muligt at måle ændringer i biologiske markører over tid.

De danske blodbanker

I blodbankerne findes et veluddannet og motiveret personale, som dagligt står for registrering af bloddonorer, tapning af blodprodukter og drift af blodbanker. Ved brug af blodbankernes infrastruktur skaber vi – for få midler – Danmarks største sundhedsvidenskabelige undersøgelse på raske personer – en national forskningsressource til forskning i folkesundhed, sygdomsårsager, diagnostik og behandling.

Bloddonorerne Danmark

Bloddonorerne Danmark står for at rekruttere og anerkende de i alt 180.000 frivillige bloddonorer i Danmark. Organisationen er bygget op omkring frivillighed og samler ca. 500 frivillige i arbejdet for at sikre en stabil blodforsyning i Danmark i samarbejde med de fem regionale blodbanker. Læs mere på bloddonor.dk

Organistation

Dansk CancerBiobank er en klinisk biobank organiseret med seks centre i Herlev, Næstved, Odense, Rigshospitalet, Aalborg og Aarhus. De enkelte centre koordinerer det regionale biobankarbejde – kontakt til indsamlende afdelinger, kontakt til forskere, prøveindsamling, registrering, fryseropbevaring og materialeudlevering.

Kliniske datakilder

Dansk CancerBiobank har sit eget landsdækkende registreringsmodul. Modulet er koblet op på Patologi og Genetik Databank PGDB, så indsamlede vævsprøver kan fremsøges med diagnostiske data. Desuden er der forbindelse til CPR-registret og den relevante cancergruppe under Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Baggrund

I Kræftplan 2, 2005, anbefales etablering af en infrastruktur for klinisk kræftforskning, og det fører i 2007 til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet opretter en infrastrukturpulje. Ligeledes i 2007 samarbejder en række patologiafdelinger og klinisk biokemiske afdelinger om en fælles ansøgning, der fører til etableringen af Dansk CancerBiobank. I Dansk CancerBiobank skal der landsdækkende indsamles biologisk materiale primært til forskning, men der er samtidigt et ønske om at kunne supplere Patobanken med nedfrosset materiale. Fra 2010 er alle danske regioner aktive indsamlere i denne biobank. Dansk CancerBiobank modtager årlige bevillinger fra Danske Regioner til dækning af biobankdriften.

Siden februar 2022 har Dansk DermaBiobank (DDeB) indsamlet prøver fra patienter med inflammatoriske hudsygdomme såsom psoriasis, atopisk eksem og kontakteksem med henblik på langtidsopbevaring.

Forskningsprojektet BIOSKIN benytter Dansk DermaBiobank. Formålet med BIOSKIN-projektet er at øge forståelsen af, hvordan inflammatoriske hudsygdomme udvikler sig over tid – med målet om at forbedre patientbehandlingen gennem både forebyggelse og personlig medicin. Forskergruppen på Dermatoallergisk Afdeling, Herlev-Gentofte Hospital, indsamler data via kliniske studier, herunder hud- og blodprøver fra i alt 1.000 patienter i hver sygdomsgruppe.

Rekrutteringen sker primært blandt patienter henvist til afdelingen, men også via patientforeninger og praktiserende læger. Patienter, der indgår i BIOSKIN gennem Dansk DermaBiobank, følges i minimum 5 år.

Læs mere om projektet på www.bioskin.dk.

Fremadrettet er ambitionen at videreudvikle biobanken med inddragelse af flere forskningsprojekter. DDeB er endnu ikke en national biobank, men som led i den videre udvikling er det et mål at etablere en Faglig Følgegruppe for biobanken.

Dansk DiabetesBiobank (DDB) er en del af RBGB’s nationale infrastruktur, der understøtter kliniske biobanker til forskningsformål. Biobanken bidrager til at fremme dansk diabetesforskning og styrke mulighederne for bedre patientforløb.

Dansk DiabetesBiobank understøtter i øjeblikket 8 forskningsprojekter, og der arbejdes løbende på at udvide antallet. På den måde sikres det, at biobanken fortsat kan bidrage til vigtig dansk forskning og skabe værdi for patientbehandlingen i fremtiden.

Dansk EndokrinologiskBiobank (DEB) er etableret som en del af RBGB-infrastrukturen med det formål at styrke og understøtte forskning inden for endokrinologien.

I øjeblikket huser DEB prøver fra  LightCOM-projektet som omfatter tre kliniske interventionsstudier, heraf et med national indsamling. Projektet har desuden et internationalt perspektiv med samarbejde med forskningsgrupper i England. Læs mere om LightCOM på deres hjemmeside.

Med etableringen af Dansk EndokrinologiskBiobank skabes et solidt fundament for kliniske studier og fremtidige forskningsprojekter inden for endokrinologien, og ambitionen er, at biobanken kan udvikle sig til en central ressource for både nationale og internationale samarbejder.

Dansk ForskningsBiobank (DFB) er etableret for at understøtte forskningsprojekter, der ikke udføres i klinisk øjemed. Biobanken rummer derfor biologisk materiale, som opbevares i forbindelse med et specifikt, VEK-godkendt sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.

I øjeblikket understøtter DFB 9 forskningsprojekter.

Det skal bemærkes, at der er omkostninger forbundet med indsamlingen af prøver i RBGB-infrastrukturen for projekter i Dansk Forskningsbiobank. Prisen afhænger af antallet af centre og lokalafdelinger, der inddrages, og fastsættes individuelt for hvert projekt.

For yderligere information og vejledning henvises til RBGB-sekretariatet.

I 2020 besluttede Danske Regioner at udvide den nationale biobankinfrastruktur med en biobank for genetiske prøver: Dansk GenetiskBiobank (DGB).

Formålet med biobanken er at skabe en samlet infrastruktur til at registrere og spore prøver, der anvendes til genetiske analyser – primært DNA og RNA ekstraheret på de molekylærbiologiske laboratorier. Et yderligere mål er at opbygge et landsdækkende register over prøver brugt til genetiske analyser i hele Danmark.

Til at sikre den faglige retning er der nedsat en Faglig Følgegruppe for DGB, hvor de seks klinisk-genetiske afdelinger i landet er repræsenteret.

RBGB-sekretariatet yder løbende støtte og vejledning til afdelingerne, og i fremtiden vil RBGB-registret give et nationalt overblik over prøver anvendt til genetisk rådgivning i Danmark.

I 2025 blev RBGB udvidet med den kliniske Dansk HjerteBiobank (DHB).

Formålet med biobanken er at skabe en samlet infrastruktur til at registrere og spore prøver, der anvendes indenfor det kardiologiske område.

Det nationale forskningsprojekt CAPTURE benytter Dansk Hjertebank til indsamling, registrering og opbevaring af det biologiske materiale som indsamles fra op mod 30.000 individer med risikofaktorer og symptomer forenelige med hjertesvigt med bevaret pumpefunktion (HFpEF).

Læs mere om projektet på https://www.herlevhospital.dk/capture-heart/om-capture/sider/default.aspx

I 2023 blev RBGB udvidet med den kliniske Dansk NefroBiobank (DNB).

Historisk set har diagnostik af primære medicinske nyresygdomme krævet en nyrebiopsi, hvilket er en invasiv procedure, der medfører tidsforbrug og ubehag/smerte for patienten samt risici for komplikationer.

Indenfor de senere år er nye diagnostiske biomarkører blevet implementeret indenfor medicinske nyresygdomme, for eksempel PLA2R-antistoffer ved membranøs glomerulonefritis, hvilket betyder at serologisk udredning kan guide diagnostik og behandling i subgrupper af patienterne. Men nyrebiopsi er fortsat en nødvendig del af udredning i størstedelen af de voksne patienter, hvor man mistænker en medicinsk nyrelidelse.

Selvom vores viden om ætiologi, prognose og behandlingsrespons for nyresygdomme er øget væsentligt, er der fortsat et stort behov forskning på området, hvis målet om individualiseret, personlig medicin skal opnås. Derfor er det vigtigt at identificere biomarkører, således at vi på sigt kan spare udvalgte patienter for at få taget biopsier. Herudover kan biomarkører bidrage væsentligt til monitorering af behandlingsrespons. Mange af de primære medicinske nyrelidelser optræder sjældent og pro-spektiv forskning på området er derfor udfordret af, at det kan tage mange år og kræver nationale/internationale samarbejder at indsamle tilstrækkeligt materiale.

Dansk NefroBiobank (DNB) vil bidrage væsentligt til patient-behandling samt forskning indenfor nyresygdomme.

Oprettelsen af en klinisk biobank vil betyde systematisk indsamling af blod, urin og nyrevæv på tværs af regioner, og sikre at optimalt materiale til brug for patientens egen behandling opbevares over tid. Med den løbende udvikling af nye biomarkører, vil det forventeligt blive relevant at kunne teste tidligere udtaget materiale mhp. verificering af diagnoser og serologisk status fra før behandlingsstart.
Da der på sigt vil være tilgængeligt materiale af høj kvalitet indsamlet over flere år – og dermed fra et større antal patienter – vil forskning i ellers sjældne lidelser kunne gennemføres.

I Danmark lever mindst 75.000 mennesker med leddegigt, psoriasisartrit eller spondylartrit, og yderligere 25.000 lever med bindevævssygdomme som f.eks. systemisk lupus erythematosus og Sjögrens syndrom. Disse sygdomme er kroniske, inflammatoriske og autoimmune – og kan medføre stærke ledsmerter, nedsat bevægelighed og følgesygdomme som hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed og infektioner. For mange patienter betyder sygdommen derfor både nedsat livskvalitet og forkortet levetid.

Selvom biologiske behandlinger siden 2000 har forbedret mulighederne for patienter med kroniske gigtsygdomme markant, er behandlingerne meget dyre og udgør årligt omkring 1 milliard kroner af de offentlige sundhedsudgifter. Samtidig oplever 30–40 % af nye patienter ingen effekt eller bivirkninger af behandlingen, og op mod halvdelen mister effekten over tid. Det betyder, at omkring 1.000 danske patienter hvert år behandles med dyre og ineffektive lægemidler, hvilket både har store sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser. Behovet for bedre at kunne forudsige behandlingsrespons og tilpasse behandlingen til den enkelte patient er derfor stort.

For at understøtte denne udvikling blev den landsdækkende forsknings- og kvalitetsdatabase DANBIO etableret i 2000. Heri er der nu registreret kliniske data på mere end 80.000 patienter med inflammatorisk gigt – data som systematisk indsamles på alle landets reumatologiske afdelinger.

Dansk ReumaBiobank (DRB) blev grundlagt den 1. januar 2015 med støtte fra Gigtforeningen og Danske Regioner. Den første blodprøve blev taget den 4. maj samme år. Prøverne udtages lokalt og kræver tæt samarbejde mellem reumatologiske afdelinger, klinisk biokemi og de enheder, der står for blodprøvetagning.

Biobankens biologiske materiale kobles med de omfattende og højtkvalitative kliniske data fra DANBIO. Tilsammen skaber dette en unik ramme for dansk forskning i personlig medicin – med potentiale til både at diagnosticere sygdommene tidligere og at målrette behandlingen til den enkelte patient.

Indtil nu er der gennemført 35 forskningsprojekter og samarbejder med afsæt i Dansk ReumaBiobank, både nationalt og lokalt.

Dansk ReumaBiobank bidrager dermed til at fremme ny viden, bedre behandling og en mere bæredygtig anvendelse af sundhedsressourcer i Danmark.

I januar 2021 implementerede Danske Regioner nye retningslinjer for det danske livmoderhalskræftscreeningsprogram. Retningslinjerne markerer et paradigmeskifte i forebyggelsen af livmoderhalskræft, idet der indføres molekylær screening for humant papillomavirus (HPV).

Screeningsprøver blev tidligere opbevaret som fikserede cytologiske præparater, men HPV-screening kræver opbevaring af flydende gynækologiske celleprøver. For at understøtte HPV-screening og støtte muligheden for kvalitetskontrol, audit og revurdering af prøver på patientniveau blev Dansk Screeningsbiobank (DScB) etableret.

Formålene med DScB er:

At muliggøre bekræftende HPV-tests og yderligere analyser af høj kvalitet i forbindelse med audit efter diagnosticeret livmoderhalskræft.

At sikre tilstrækkeligt materiale til den løbende kvalitetskontrol (QA/QC) af screeningsprogrammet.

At muliggøre analyser relateret til patientforløbet.

På længere sigt skal biobanken desuden understøtte de teknologiske fremskridt inden for HPV-screening samt udviklingen af nye metoder, der kan styrke den sekundære forebyggelse af livmoderhalskræft. Målet er at muliggøre et skifte fra massescreening til mere individualiseret screening.

En vigtig ny udvikling er introduktionen af HPV-selvtest. Hvor prøver til screening i de seneste 50 år primært er blevet taget af klinikere, gør nye molekylære teknologier det nu muligt, at kvinder kan tage prøven selv derhjemme og sende den til analyse på et centralt laboratorium. Siden 2023 har HPV-selvtest været tilbudt kvinder, der ikke reagerer på den almindelige screeningsinvitation. Der findes dog endnu ingen internationalt etablerede biobankprotokoller for denne type prøver, da de forberedes i lytisk medie frem for fikseringsmedie. DScB vil derfor arbejde målrettet på at etablere best practice for biobankning af HPV-selvprøver, så alle kvinder sikres ensartet kvalitet i screeningen – uanset om prøven er taget af en kliniker eller som selvtest.

I 2021 blev det besluttet, at alt materiale anvendt til helgenomsekventering (Whole Genome Sequencing, WGS) på Nationalt Genom Center (NGC) skal opbevares og registreres som en del af RBGB-infrastrukturen. Til dette formål blev den kliniske biobank Dansk WholeGenomeBiobank (DWB) etableret.

Efter udført sekventering sendes materialet til Herlev Hospital for langtidsopbevaring sammen med tilhørende data, som registreres i RBGB-databasen.

Dansk ØjenBiobank (DØB) blev etableret som en del af RBGB-infrastrukturen i 2022. Formålet med Dansk ØjenBiobank er:

• At sikre systematisk registrering og opbevaring af kliniske øjenprøver, så de bevares til fremtidig forskning.
• At skabe synlighed og tilgængelighed af materialet via RBGB, så det kan komme andre forskere til gavn i fremtiden.
• At understøtte projekter, der spænder fra allerede gennemførte studier til igangværende og kommende forskningsinitiativer.

Dansk ØjenBiobank er således under etablering som en ny, specialiseret biobank med potentiale til at blive en central ressource for forskning i øjensygdomme i Danmark.